Thorsager

29-årig anholdt efter narkofund

Foto: Rigspolitiet

En patrulje kørte onsdag kl. 19.07 til en lejlighed i en lille by tæt på Thorsager på Djursland efter anmeldelse om, at der lød højlydte råb fra stedet. Da patruljen ankom traf de på adressen en 29-årig mand, der virkede påvirket af stoffer. 

I lejligheden lå en pose med noget kokain, og det fik politiet til at ransage lejligheden. Ud over kokainen lå der dopingpræparater, flere ulovlige piller, salgsposer, digitalvægte og nogle tusinde kroner i kontanter. 

Det hele blev beslaglagt, og den 29-årige blev sigtet for narkosalg. 

Kommentarer