En udfordrende vandretur med guider fra Nationalpark Mols Bjerge, der har været med til at planlægge og udføre arbejdet med en 60 km international kvalitetsvandrerute: Mols Bjerge-stien.
Oplevelsestur med fortællinger og fokus på fantastiske naturoplevelser på en 3-4 timers lang vandretur (ca. 12 km) rundt i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge, med bl. a. Agri Bavnehøj, Helligkilde, Trehøje og Tremosegård.
Vandreturen vil føre deltagerne rundt i den mest rå natur, Mols Bjerge kan opdrive, høje høje og dybe dale.
Starten går fra Besøgscenteret, Øvre Strandkær, derfra går ruten op til Agri, videre ad snoede stier til Helligkilde, over Tre Høje, videre til Tremosegård og tilbage til Besøgscenteret, hvor vi spiser den medbragte mad. Her forefindes også toilet.
Det bliver en spændende, udfordrende og aktiv vandretur, der kræver en rimelig kondition og at man er vant til at vandre i bakket terræn.
HUSK:
Passende tøj til vandring, herunder gode vandresko/støvler
Energi- og drikkevarer samt evt. madpakke.
Der serveres kaffe og kage ved turens afslutning.
Turen gentages 20. januar, 10 februar og d. 24. februar.
Entré: 75 kr