Debat og politik

Oplev det nye koncerthus i Hamborg indefra

Foto: FOF Djursland

Opera – og koncerttur til Hamborg til de hurtige med FOF

Det tog hele 13 år, fra man besluttede at ombygge det tidligere kaffe- og kakaolager på havnen, til byens nye koncerthus, Elbphilharmonien, stod færdigt. Nu står det som en arkitektonisk perle efter byggeriet flere gange gik i stå. Det blev meget, meget dyrere end beregnet, og der viste sig store tekniske problemer. Men nu har FOF et utroligt populært tilbud om en tur til Hamborg klar, der giver mulighed for at se den færdige koncertsal placeret øverst oppe i en ca. 40 etager høj bygning. Hvis du er lidt hurtig, kan du måske nå at komme med. Efter indkvartering på hotel i Hamborgs midtby, får vi mulighed for at få rørt os lidt ved et besøg i byens meget smukke japanske have og senere kan du blandt andet høre hele to musikstykker i Elbphilharmoniens store sal.

Kan du ikke undvære musik?

Få hele to store musikoplevelser med fantastisk akustik på denne Opera- og koncerttur til Hamborg, som du nu har en ekstra mulighed for at deltage på, grundet den store efterspørgsel. FOFs opera- og koncerttur til Hamborg i starten af maj 2020 var længe fuldtegnet, og der har været lang venteliste. Da den blev rykket til efteråret, bad vi derfor om hele 2 ture med Hardy Andersen som kulturguide, som siger: ’Det er ikke for ingenting, at man jævnligt hører udtrykket ”Danmarks anden kulturhovedstad” om Hamburg’. Folk strømmer dertil fra hele verden for at opleve den fantastiske arkitektur, den utroligt gode akustik i det nye Elbphilharmonien og en perlerække af koncerter. Mange koncerter er udsolgt flere måneder, før de spilles’.

En fin koncert venter på denne tur i november, som skal opleves i Elbphilharmoniens store sal. Hamburg Staatsopers Orkester under ledelse af den berømte oboist og orkesterleder Francois Leleux spiller spændende værker af Joseph Haydn (Symfoni nr. 44), Mozart (Obokoncert i C-dur) samt Beethoven (Symfoni nr. 4). I Staatsoper skal vi desuden opleve ’Bortførelsen fra Seraillet’ – en af Wolfgang Amadeus Mozarts kendteste og mest yndede operaer.

Hvorfor Hamborg

Mange fra hele Danmark besøger året rundt Hamburg. Byen har et rigt handelsliv, gode hoteller, glimrende cafeer og spisesteder samt en smuk beliggenhed. Og så har den et helt utroligt udbud af kulturelle oplevelser: fine kunstsamlinger, spændende historiske og tekniske samlinger, egen opera, mange musikspillesteder og som toppen på kransekagen: Koncerthuset Elbphilharmonien.

Næste tur er i dagene 13.-15. november, og her er der begrænsede pladser. Prisen kr. 6850 er pr. person i delt dobbeltværelse. Skriv i bemærkningsfeltet, hvis du ønsker enkeltværelse – pris herfor er kr. 1100 i enkeltværelsestillæg, som betales efter første tilmelding. Tilmelding kan ske via FOF’s hjemmeside eller på Tlf. 8632 5588. Se det fulde program og information om denne spændende musiktur på vores hjemmeside.

Der er MEGET begrænsede pladser på denne musiktur, som tilbydes i et samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening.

Mere information, inkl. billedmateriale, fås ved skoleleder, Lene Fribo, tlf. 2129 6988 og på FOF’s hjemmeside:

 https://www.fof.dk/da/djursland/rejser-og-udflugter/rejser/opera-og-koncerttur-til-hamborg

Kommentarer