To mænd sigtet for forsøg på indbrud
En borger ringede torsdag formiddag omkring kl. 11.45 til politiet, da han så to mænd luske rundt ved et sommerhus, der er ved at blive bygget i Tved ved Knebel.
Mændene kiggede ind af vinduerne og hev flere gange i låsen til en container med håndværkernes værktøj.
Da betjentene kom frem, var mændene kørt fra stedet, men anmelderen kunne give en god beskrivelse af deres bil og et signalement af mændene.
En patrulje fik kort efter øje på bilen med de to mænd på 27 og 35 år.
Begge er kendte af politiet i forvejen, og de blev sigtet for forsøg på indbrud.
Kommentarer