Kultur

Bliv inspireret til grøn omstilling på Fair Festival Rosenholm Slot

Foto: Syddjurs Kommune.

I Syddjurs Kommunes informationstelt på Fair Festival Rosenholm Slot d. 4.-5. september kan man finde inspiration, råd og vejledning om den grønne omstilling, som Syddjurs er godt i gang med.

Forskellige medarbejdere vil stille ekspertviden inden for deres felt til rådighed. Det være sig om man er borger eller erhvervsdrivende, der vil skifte bil eller oliefyret ud, og gøre det på den smarteste og mest økonomiske måde. Og på samme måde er der for foreninger og lokalråd mulighed for at få vejledning til bæredygtige tiltag og give gode ideer tilbage, som Syddjurs Kommune vil kunne fremme. 

DIALOG OG NETVÆRK

Syddjurs Kommune afholder forskellige netværksmøder på Festivalen og der er mulighed for at alle kan få en uformel dialog i teltet.

Book selv et møde som gruppe eller enkelt person med en ekspert på Fair Festivalen eller i forvejen på mail: klima@syddjurs.dk

KLIMAOMRÅDET

Spark dæk på en elbil og få en snak om fordelene ved at køre på el.

Hør om tilskud til udskiftning af oliefyr og energirenovering, se her

Få vejledning til at udfylde din egen klimaplan og gode grønne råd.

Hør om Syddjurs klimaplaner og indsatser.

Leg i den store halmlabyrint.

Hør om Klimahandlingsplan 2021-24 der har til formål at: Spare på energien, begrænse udledningen af drivhusgasser og udvikle robusthed mod klimaforandringer, ses her.

BIODIVERSITET OG DANMARKS VILDESTE KOMMUNE

Kom bag om vores store indsats DANMARKS VILDESTE KOMMUNE

Kravl på en træstamme og se hvad dødt ved rummer af liv, når vi piller i det.

Se forskellige dyr bl.a. markfirben og stor vandsalamander som er beskyttede arter.

Se hvor meget biodiversitet du kan få med den rigtige naturpleje – og det gælder også for din græsplæne. Og hør hvor vigtige mælkebøtter er for insekterne. 

Hør hvad den ændrede slåningspraksis i vores grønne områder og vores vejrabatter har af betydning for biodiversiteten. Se vores hjemmeside DANMARKS VILDESTE KOMMUNE her

SMARTE KVADRATMETER 

Hør hvad Syddjurs Kommune gør for at nedbringe energiforbruget på bygninger og hvad digitale systemer vil bidrage med i forhold til bl.a. foreningslokaler og booking.

Hør hvad kunstig intelligens også kaldet IA er og hvad det kan bruges til i offentlige bygninger.

BÆREDYGTIGE LANDSBYER

Hør bl.a. om KOOPERATIVET i Feldballe og den nye træbygning på FELDBALLE FRISKOLE.

Vores Vilde Natur – lige uden for døren – 6 udvalgte fællesskaber udvikler deres haver og fællesarealer mere vildt.

Hør om forsøgsprojekt NYBOSKAB – Bæredygtig bosætning i landsbyer

Hør om projekt DEN BÆREDYGTIGE LANDSBY – Grusgrave og bæredygtige efterbehandlingsplaner

Få viden om udbredelse af højhastighedsinternet i Syddjurs.

FAIR FESTIVAL ROSENHOLM SLOT

Se den officielle hjemmeside her

Kommentarer