112

Britisk statsborger tilbageholdt i Tirstrup

Foto: Aarhus Airport.

Tirsdag kl. 09.02 blev en 50-årig britisk mand tilbageholdt i Aarhus Lufthavn, da han forsøgte at komme med et fly til London.

Ved nærmere undersøgelse af hans pas viste det sig nemlig, at han havde opholdt sig ulovligt i Danmark i 11 måneder – efter eget udsagn fordi han havde misforstået reglerne om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med Brexit.

Den 50-årige mand blev sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde i Danmark og modtog en straksbøde på 7000 kroner.

Han tilbageholdes nu i op til 3×24 timer, mens hans sag bliver forelagt Udlændingestyrelsen.

Kommentarer