Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hverdagsvandring

Afholdes onsdag 24. marts 2021 kl. 9:30 - 13:30

Natur

Hverdagsvandring. En udfordrende vandretur på 12 km. med guider fra Nationalpark

En udfordrende vandretur med guider fra Nationalpark Mols Bjerge, der har været med til at planlægge og udføre arbejdet med en 60 km international kvalitetsvandrerute: Mols Bjerge Stien.

Oplevelsestur med fortællinger og fokus på fantastiske naturoplevelser på en 4-5 timers lang vandretur rundt i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge, med bl. a Tinghulen, Helligkilde, Trehøje og Poskær Stenhus

Vandreturen vil føre deltagerne rundt i den mest rå natur, Mols Bjerge kan opdrive, høje høje og dybe dale.

Starten går fra Poskær Stenhus P-plads, gennem Knebel Plantage videre gennem Dålerne til Tinghulen, ad snoede stier forbi Helligkilde og over Tre Høje. Herfra vandrer vi gennem det smukke overdrevsområde med en fabelagtig udsigt mod Ebeltoft, ad snoede trampestier forbi Tremosegård/Skovbjerg og Tørvemosehuset. Det sidste stykke bliver over Bisgyde Høj med udsigt til Helligmose. Sluttelig går vi gennem Den Ukendte slugt og ender ved udgangspunktet. Det bliver en spændende, udfordrende og aktiv vandretur, der kræver en rimelig kondition og at man er vant til at vandre i bakket terræn

HUSK:

Passende tøj til vandring, herunder gode vandresko/støvler

Energi- og drikkevarer samt evt. madpakke.

Der serveres kaffe og kage ved turens afslutning.

Turene gennemføres også på følgende datoer: onsdag d. 7.april samt mandag d. 19.april

På grund af coronasituationen kan vi kun være 18 deltagere, der fordeles på 2 hold med hver sin guide.

NB: Når vi kommer længere hen på året (2021) og coronaen ikke sætter hindringer, vil denne ordning ophøre. Herefter kan vi tilbyde op til 50 personer turene, fordelt på 2 hold.

Entré: 75 kr

Tid

Dato:
onsdag 24. marts 2021
Tidspunkt:
9:30 - 13:30

Sted

Porskær Stenhus
Porskærvej 32
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
72 17 07 14

Alle arrangementer