Kultur

Ebelfestival udskriver plakatkonkurrence

Vinder plakaten fra 2021.

I lighed med tidligere år udskriver Ebelfestival i samarbejde med kunstforeningen en plakatkonkurrence.

Formålet med konkurrencen er at få udviklet en plakat, som kan anvendes af Ebelfestival i 2023.

Der har hvert år siden Ebelfestivals start i 2004 været afholdt plakatkonkurrence. Alle kan deltage i konkurrencen, og der er ingen bestemte krav til motivet. 

Formatet skal være A3 vertikalt og plakaten skal afleveres i Kunstbygningen Tinghuset, Torvet 5, Ebeltoft senest 1. oktober 2022. Plakaten skal mærkes med et 5 cifret nummer på bagsiden, og sammen med plakaten afleveres en kuvert med nummeret på og navnet inden i.

Den vindende plakat udvælges ved en publikumsafstemning i forbindelse med Ebelfestival i uge 42. Præmien til vindende plakat er et weekendophold for 2 personer på Brøndums Hotel i Skagen samt 25 eksemplarer af den eventuelt trykte plakat og 12 flasker rødvin.

Plakaten anvendes af Ebelfestival til markedsføring og til etikette på Ebelfestival vinen i 2023.

De nærmere betingelser for deltagelse kan læses på Ebelfestivals hjemmeside www.ebelfestival.dk

Kommentarer