Kultur

Eventyrligt julemarked for hele familien på Rosenholm Slot

For 10. gang byder Rosenholm Slot og CHPevent til Julemarked på Rosenholm Slot den 02.-03. og 08.-10. november.

Med sin smukke renæssancestil danner Rosenholm Slot for 10. gang den perfekte ramme for årets eventyrlige julemarked d. 02.-03. og 08.-10. november.

Det betyder også at det traditionsrige event fejrer jubilæum og har derfor i år udvidet åbningstiderne med fredag d. 8. november, hvor Hr. Skæg kommer og underholder børn og barnlige sjæle med sit juleshow.

I hele to weekender i november bliver Rosenholm Slot igen omdannet til et magisk og eventyrligt Julemarked, hvor de mere end 90 udstillere præsenterer julens nyheder og alt det, der hører sig til i julen.

På julemarkedet har gæsterne mulighed for at købe årets julegaver, finde fortryllende julepynt, smukke dekorationer, en masse julelækkerier, værtindegaver, og meget mere. Der vil også være rig mulighed for at få stillet både sult og tørst, idet mange lækre madvogne og foodtelte, har fundet vejen til julemarkedet.

Julemanden og hans kone bor på slottet begge weekender og er klar til en hyggelig snak med de mindste. Man kan også igen i år få en trække tur på ponyerne fra Rosenholm Rideklub og en tur med det lille modeltog. Børnene har også deres eget aktivitetsteltet, hvor de både kan skrive ønskesedler og male tegninger til Julemanden, men de kan også dekorere en lille julekage og tage den med hjem.

Julemarkedet er bestemt et besøg værd og der er noget for hele familien -julens absolutte højdepunkt!

 

Kommentarer