Kultur

Kom på sporet af Gestapo på Maltfabrikken i Ebeltoft

Foto: Nationalmuseet.

Bestialske afhøringer, vild flugt og ubegribeligt mod. Det er nogle af emnerne i et foredrag om det tyske sikkerhedspoliti og modstandsbevægelsen.

Det er museumsinspektør Simon Ryvang True, der på BMA Maltfabrikken dykker ned i historien om Gestapos arbejde og de brutale konsekvenser, det fik for modstandsbevægelsen på Djursland og Randersegnen under 2. verdenskrig.

Foredraget giver et spændende perspektiv på historien om modstandsbevægelsen og Gestapos kamp mod den.

Fra Gestapos hovedkvarter i Aarhus førte mænd og kvinder en indædt kamp imod den midtjyske modstandsbevægelse. Anstrengelserne resulterede blandt andet i anholdelsen af Hvidstengruppen, Hornsletgruppen og Langåsabotørerne, der ellers havde haft stor succes med deres aktioner.

Museumsinspektør Simon Ryvang True har til foredraget nærlæst afhøringer fra retsopgøret, personaleakter og efterkrigstidens dombøger og tegner et portræt af nogle af de ansatte hos det politi, der skulle sende chokbølger gennem modstandsbevægelsen.

”Brutaliteten i Gestapos arbejde kan til tider være svær at forstå og hård at høre om. Samtidig er historien om både Gestapo og modstandsbevægelsen et uomgængeligt afsnit af danskernes fælles fortælling og historiske arvegods, ” siger Simon Ryvang True. 

”Derfor er det væsentligt ikke kun at se på de heroiske mænd og kvinder, der bekæmpede besættelsesmagten, men også op dem, der tog alle midler i brug for at modarbejde modstandsbevægelsen. ” 

Fra anholdelse til fatalt angreb

Foredraget kommer blandt andet omkring en af de mest sagnomspundne anholdelser, Gestapo foretog. Den 13. december 1943 stormede Gestapo søstrene Grethe, Else og Bente Ulrichs lejlighed i Aarhus. Her anholdt Gestapo foruden søstrene også deres husbestyrerinde Sophie Kildahl og tre faldskærmssoldater.

Konsekvenserne var nærmest uoverskuelige for de involverede og for hele modstandsbevægelsen. To af faldskærmssoldaterne bøjede nemlig under for tyskernes forhørsmetoder, og deres oplysninger førte til, at Gestapo kunne lave et sønderlemmende angreb på modstandsbevægelsen i hele Danmark, ikke mindst i Østjylland! 

På vild flugt

Succesen gav Gestapo blod på tanden. I Grenå fik medlem af modstandsbevægelsen Hans Karl Hein en advarsel. Det var lykkedes bevægelsen at afsløre, hvem Gestapo ville anholde, og dermed kunne modstandsbevægelsen advare nogle af de modstandsfolk, der stod for tur. Det lykkedes i første omgang Hein at flygte, men han måtte efterlade sin kone.

Mindre heldig var den højtstående kurer Ruth Philipsen. Da hun blev anholdt blev det for alvor kritisk for modstandsbevægelsen. Talte hun, var det ude med modstandsbevægelsen. Derfor tog man kontakt til englænderne, der – inden Gestapo knækkede hende – bombede Aarhus Universitet og dermed dræbte en stor del af Gestapos ansatte, der havde hovedkvarter her! 

”Det var et hårdt slag mod Gestapo, der dog rejste sig igen. Det var imidlertid i en ny udgave, hvor politiarbejdet i høj grad måtte vige for volden og hævnens tørst, ” fortæller museumsinspektør Simon Ryvang True.

Forråede mennesker

Iblandt dem, der erstattede de gestapofolk, der døde i bombningen af universitetet, var den dansk/tyske Werner Johansen. Som kun 19-årig var han blevet ansat som tolk og chauffør hos den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Bests stab i København. Senere fik Werner Johanson arbejde ved Gestapo i Aarhus. 

”Her blev han en del af et miljø, der ingen midler skyede for at skaffe sig informationer eller tilståelser. Inden længe tog Johansen selv del i anholdelser, afhøringer og mishandlinger af fanger, der uheldigvis var havnet i kløerne på Gestapo, ” fortæller Simon Ryvang True om en tid og en virkelighed, som var danskernes for 80 år siden.  

Info

Foredrag: I kløerne på Gestapo, onsdag den 16. marts 2022 kl. 19 – 21 på BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft.

Der er entré, og der serveres en god kop kaffe.

Billet: 50 kroner inkl. kaffe. Tilmelding på museumoj.dk under ”Kalender”. 

Kommentarer