Ukrudtsbrænder formentlig skyld i mindre brand ved Følle Strand
![](https://syddjursnetavis.dk/wp-content/uploads/sites/25/2022/04/8d0301f87ea53c4c9daa7d25c5c03bb2_ukrudtsbraender-formentlig-skyld-i-mindre-brand-ved-foelle-strand_primeImage.jpg)
Politi og brandvæsen rykkede tirsdag kl. 11.13 ud til en mindre brand i en garage på en bopæl ved Følle Strand ved Rønde.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der kun nåede at beskadige dele af garagen.
Branden opstod formentligt i forbindelse med, at en beboer i huset brændte ukrudt væk med en ukrudtsbrænder.
Hvert år opstår der brande i skure eller huse som følge af forkert brug af ukrudtsbrænder – derfor er det en rigtig god idé at følge nedenstående råd fra Sikkerhedsstyrelsen, inden du tænder din ukrudtsbrænder:
• Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
• Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning
• Husk god afstand til biler, bygninger og plankeværk
• Hold øje med glemte gløder
• Forlad aldrig en tændt eller varm brænder
• Afmonter gasflaske eller -dåse efter brug
• Hav altid brandslukningsudstyr i nærheden (fx en vandslange)
Kommentarer