112

Ukrudtsbrænder formentlig skyld i mindre brand ved Følle Strand

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag kl. 11.13 ud til en mindre brand i en garage på en bopæl ved Følle Strand ved Rønde. 

Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der kun nåede at beskadige dele af garagen.

Branden opstod formentligt i forbindelse med, at en beboer i huset brændte ukrudt væk med en ukrudtsbrænder. 

Hvert år opstår der brande i skure eller huse som følge af forkert brug af ukrudtsbrænder – derfor er det en rigtig god idé at følge nedenstående råd fra Sikkerhedsstyrelsen, inden du tænder din ukrudtsbrænder:

• Ukrudtet skal svitses, ikke brændes

• Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning

• Husk god afstand til biler, bygninger og plankeværk

• Hold øje med glemte gløder

• Forlad aldrig en tændt eller varm brænder

• Afmonter gasflaske eller -dåse efter brug

• Hav altid brandslukningsudstyr i nærheden (fx en vandslange)

Kommentarer