Vandløbsprojekt ved Bækdalen i Hornslet
Kommunen har i forbindelse med separatkloakeringen af Vibevej modtaget ansøgning om etablering af et regnvandsbassin fra Syddjurs Spildevand A/S. I denne forbindelse har Syddjurs Kommune valgt at udfører et særskilt vandløbsprojekt på den øvre strækning af Tendrup bæk som starter fra bækken, kommer ud under Tendrup Hovvej til broen ved st. 1240, se nedenstående skitse.
> Se kort her
Vandløbsprojektet indeholder flere løsninger:
– Klimasikring af ejendommene langs med Tendrup bæk: Jordvolden ind mod bækdalen fjernes for at gøre plads til at vandet kan brede sig ud mod bækdalen, det gøres ved at graves en dobbeltprofil ind mod bækdalen hele vejen indtil græsovergangen, st. 1128. På denne måde sikres ejendommen mod oversvømmelse fra bækken på de vandløbsnære arealer.
– Forbedre offentlig adgang og etablering af fiskeskjul: Fra græsbroen vil vandløbet blive ændret med bl.a. fiskeskjul i form af udlægning af store sten, samt på enkelte steder vil bækken blive gravet bredere og der vil blive udlagt gydegrus. Området i lavningen omkring bækken vil blive ryddet og udjævnet således at adgangen til vandløbet til blive forbedret, samt der vil blive anlagt en spang (træbro) hen over det brede stykke, således børn og andre naturelskere vil få adgang til bækkens spændende dyreliv.
Arbejdet vil pågå fra torsdag den 7. oktober og en måned frem. Arbejdstiden er fra 7-15 på hverdage.
Regnvandssøen og flytning af Tendrup bæk til ny placering
Regnvandsbassin/sø (lav vandhøjde (15-60 cm) vil blive etableret som et nedsivningsbassin. Det vil bliver placeret i skovarealet nord for børnehaven. Træerne på skrænten op imod børnehaven vil blive stående, samt enkelte store træer i regnvandssøen (så vidt det er muligt), samt træerne ud imod Hornslet bæk. Se skitse af ændringen nedenfor. Syddjurs Spildevand vil i forbindelse med udgravning af regnvandssøen, etablerer en regnvandsrende (blå markering op tegning) langs med stien i stedet for rør under jorden. Regnvandsrenden vil kun lede regnvand, når det regner ellers vil den stå tør.
Borgere vil modtage nærmere orientering, når Syddjurs Spildevands projekt igangsættes.
Jordflytning
Der vil som en del af vandløbsprojektet og Syddjurs Spildevands regnvandsbassin blive gravet og flyttet rundt på jorden indenfor området. Jorden vil blive genbrugt i det omfang det er muligt.
Børnehaven ønsker mere plads til legeplads. Derfor lægges det jord som er velegnet til etablering af bakke til leg tæt op ad børnehavens areal, således det på sigt kan blive en del af legepladsarealet.
Kommentarer